Vi siger a men gør b: sådan laver du forandringer med adfærdsdesign

Sted: Erhvervsakademi Aarhus. Ringvej Syd 104
Tid:

I nogle virksomheder er der en lige linje mellem direktionens ønsker og medarbejdernes adfærd.

Strategiimplementering måles i uger fremfor år, og projekter leveres til tiden. Medarbejderne omfavner alle forandringer og holder sig fra alkohol og mættede fedtsyrer. De har en perfekt work-life-balance og bruger aldrig engangskrus. De er nogle ganske fantastiske mennesker.

Adfærdsdesign handler om, hvad pokker man gør med resten af os.

Adfærdsdesign anvendes i stigende grad i den offentlige sektor i forbindelse med f.eks. offentlig sundhed, sygdomsforebyggelse, skatteindbetaling og den grønne omstilling. Og i den private sektor f.eks. inden for projektledelse, forandringsledelse, salgsteknik og kundeoplevelser.

I dette oplæg får du en introduktion til adfærdsdesign og hvordan det kan hjælpe dig med at oversætte planer og strategier til konkret ønsket adfærd. Du bliver klogere på, hvor adfærdsdesign kommer fra, hvordan det fungerer i praksis, og hvordan du kan arbejde med det i din kontekst.

Din adgangsbillet er, at du har gjort dig tanker om en konkret adfærd, som du gerne vil have ændret – enten hos dig selv eller i din organisation.

Vi glæder os til at se dig.

De persondata, du oplyser til Erhvervsakademi Aarhus via denne formular, anvender vi til at håndtere din henvendelse. Vi passer godt på de persondata, vi bliver betroet, og behandler dem efter gældende lovgivning. 
Læs mere i vores persondatapolitik