Bæredygtighed, Bundlinjer og Brætspil

Sted:

Erhvervsakademi Aarhus. Ringvej Syd 104

Tid:

Efteruddannelse Kursister Event 2023 2533

- forstå ESG og spil dig til mere viden om bæredygtighed

Vi hører om ESG alle vegne og ved godt, at det er vigtigt. Men hvad betyder det egentlig i praksis for dig, mig og de virksomheder, vi arbejder i? 

Hvad er det for valg, prioriteringer og dilemmaer, vi skal håndtere, hvis vi både vil tilgodese people, planet og profit? Hvilke virksomheder er det, der SKAL ESG-rapportere, og hvordan kan det påvirke en masse andre virksomheder også? 

Det kan du blive klogere på i EAlumne den 23. januar, når vi sætter ESG og bæredygtighed under lup.

Program


🌱 1.  ESG og bæredygtighedsudfordringer

Først får du de vigtigste overskrifter fra ESG-agendaen lige nu. Vi ser på ESG som værktøj til at skabe værdi og ansvarlighed i virksomheder. Derudover tager vi et kig på aktuelle problemstillinger og den nyeste udvikling - herunder krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering.


🎲 2. Spil dig klogere på bæredygtighed og de 3 bundlinjer

I anden halvleg er der hyggelig spillecafé, hvor du selv prøver kræfter med de strategiske valg og afvejninger, som virksomheder står overfor i arbejdet med bæredygtighed. I spillet ’Værdig’ handler det ikke kun om økonomisk succes, men også om at træffe socialt og miljømæssigt bæredygtige beslutninger. Så er du vant til at gå efter sejren for en hver pris i Matador, så bliver du udfordret. Kan du mestre alle 3 bundlinjer og løbe med sejren?


Det får du med

  • Viden om de grundlæggende principper i ESG og en opdatering på kravene til bæredygtighedsrapportering
  • Inspiration og ESG-’erfaring’ med spillet ’Værdig’
  • Forståelse for de dilemmaer, virksomheder kan møde i arbejdet med bæredygtighed
  • Netværk med andre, der også er interesseret i ESG-agendaen.

Glæd dig til en inspirerende eftermiddag med indsigt, inspiration og sjove samtaler om ESG (jeps… der findes sjove samtaler om ESG 😊)

 

Rasmus Kelman Burgdorf

Mød Rasmus Kelman Burgdorf

Rasmus Kelman Burgdorf har en stærk baggrund inden for miljø og bæredygtighed, både gennem sin uddannelse og sin erfaring fra flere roller, hvor han har arbejdet med ESG. Han har opbygget solide kompetencer gennem samarbejde med virksomheder om deres løsninger med fokus på at integrere bæredygtighed i deres drift.

Mød Rasmus på LinkedIn

Tilmelding

Det koster ikke noget at deltage i EAlumne-arrangementer – så længe du er medlem af netværket og accepterer at modtage mail fra os om events, efteruddannelse og virksomhedssamarbejde.

De persondata, du oplyser til Erhvervsakademi Aarhus via denne formular, anvender vi til at håndtere din henvendelse. Vi passer godt på de persondata, vi bliver betroet, og behandler dem efter gældende lovgivning. 
Læs mere i vores persondatapolitik

Vi sender en kvittering til dig pr. mail med de indtastede oplysninger.

Sandwich og netværk foregår typisk midtvejs i eventet
Ønsker du at deltage i netværk & sandwich i forbindelse med oplægget?

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.