Sådan bruger du LinkedIn til personlig branding og netværkspleje

Sted:

Erhvervsakademi Aarhus. Ringvej Syd 104

Tid:

Tilmeld dig her
Efteruddannelse Kursister Undervisning 2019 188

Hvordan sikrer du dig, at din tilstedeværelse på LinkedIn skaber værdi? Og hvordan bliver du synlig på en måde, der styrker din position i dit netværk? Det bliver du klogere på i EAlumne den 28. august.

LinkedIn er meget mere end en digital CV-database – det er et kraftfuldt værktøj til at styrke din personlige branding og opbygge værdifulde relationer.

Uanset om du er studerende, i job eller mellem jobs, kan du bruge LinkedIn strategisk til at positionere dig selv og din faglighed over for fremtidige arbejdsgivere, samarbejdspartnere eller kunder.

Du bliver klogere på

  • Hvordan du skaber en stærk personlig profil, der skiller sig ud
  • Best practices for hvordan du opbygger og plejer dit netværk
  • Hvordan du aktivt deltager i debatter og positionerer dig som ekspert
  • Elementerne i et godt og engagerende indlæg
  • Typiske do's and don'ts på LinkedIn

Vil du være synlig, relevant og top-of-mind?

Så glæd dig til en inspirerende eftermiddag, hvor du får hands-on tips og praktiske råd, som du kan tage i brug med det samme. Tag notesblokken med – du går herfra med konkrete værktøjer til at skille dig ud og blive den person, dit netværk tænker på, når din ekspertise er i spil.

Leif Carlsen Og Eva Sachse Fra Social Selling Company (Pressefoto)

Mød to af Danmarks førende LinkedIn-eksperter

Leif Carlsen og Eva Sachse fra Social Selling Company har i mere end 11 år hjulpet professionelle med at få mest muligt ud af LinkedIn. De har fingeren på pulsen og ved, hvad der virker – og hvad der ikke gør.

Eva Sachse er partner i Social Selling Company og en erfaren LinkedIn-ekspert med over 30 års baggrund i produktions-, logistik- og IT-branchen. Hun rådgiver virksomheder og individer i social selling, content marketing og strategisk brug af LinkedIn. Med en hands-on tilgang hjælper hun med at optimere profiler, udvikle indhold og skabe øget synlighed.

Leif Carlsen er LinkedIn-ekspert og managing partner i Social Selling Company. Han rådgiver virksomheder, organisationer og individer i strategisk brug af LinkedIn og social selling for at skabe synlighed og værdifulde relationer. Med en erfaringsbaseret tilgang hjælper han med strategiudvikling, eksekvering og konvertering af netværk til kunder.

Tilmelding

Det koster ikke noget at deltage i EAlumne-arrangementer – så længe du er medlem af netværket og accepterer at modtage mail fra os om events, efteruddannelse og virksomhedssamarbejde.

De persondata, du oplyser til Erhvervsakademi Aarhus via denne formular, anvender vi til at håndtere din henvendelse. Vi passer godt på de persondata, vi bliver betroet, og behandler dem efter gældende lovgivning. 
Læs mere i vores persondatapolitik

Vi sender en kvittering til dig pr. mail med de indtastede oplysninger.

Sandwich og netværk foregår typisk midtvejs i eventet
Ønsker du at deltage i netværk & sandwich i forbindelse med oplægget?

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.