Træner I nærvær og nysgerrighed på din arbejdsplads?
Sted: Erhvervsakademi Aarhus. Ringvej Syd 104, Kantinen
Tid:
Bliv klogere på, hvilke personlige kompetencer der er nødvendige for at være godt rustet til arbejdsmarkedet i det 21. århundrede - og få smagsprøver på konkrete metoder til at arbejde med dem.
Stærke personlige kompetencer er vigtige for, at vi lykkes med vores arbejde - og for, at vi kan navigere i en uforudsigelig virkelighed fuld af forandringer. En skarp faglighed gør det sjældent alene.
Og du kender det måske... At du kan ærgre dig over ting, du ikke fik sagt eller gjort? Muligheder, du ikke fik grebet? Eller at teamsamarbejdet ikke fungerer helt optimalt? Det er eksempler på, at de personlige kompetencer er afgørende for den faglige opgaveløsning. Og heldigvis er det noget, vi kan arbejde med.
Eventet er for dig, der vil have ny inspiration til at styrke de personlige kompetencer, så du og dit team er godt rustet til mødet med fremtidens vigtige opgaver.
Fokus - også på de personlige kompetencer
Tilegnelse af fag-faglige kompetencer er én ting. Men hvad gør vi med kompetencer som fx nysgerrighed, mod, nærvær og samarbejde, som kun vanskeligt lader sig måle?
Kom og vær med, når vi stiller skarpt på, hvilke personlige kompetencer fremtiden kalder på og få tips til, hvordan du kan arbejde med dem, og hvorfor de er vigtige parametre for trivsel på arbejdspladsen. Du får konkrete eksempler på øvelser og værktøjer, du kan bruge i arbejdet med de personlige kompetencer - individuelt og i teamet.
Forskningsbaseret viden til dig
Ved dette event får du de vigtigste pointer fra et aktuelt forskningsprojekt på Erhvervsakademi Aarhus, som arbejder med karakteregenskaber hos fuldtidsstuderende, så de er godt klædt på til det arbejdsmarked, der venter dem. Projektet fokuserer på 6 karakteregenskaber: Nærvær, nysgerrighed, mod, etik, modstandskraft og personligt lederskab.
Mød personerne bag projektet og hør om den forskning og de eksperimenter, de har gennemført på akademiet siden 2018. Forskningsprojektet har ført til en praksisnær e-bog, du kan finde nedenunder.
E-bog: 21'st Century Skills
Hvordan ruster vi som uddannelsesinstitution de studerende bedst muligt til det 21. århundredes arbejdsmarked? I e-bogen udfoldes vores erfaringer og resultater fra arbejdet med karakteregenskaber og de studerendes personlige kompetencer.
Hent e-bog
Mød dine undervisere
Mette Risgaard Olsen
Mette Risgaard Olsen er projektleder i forsknings- og innovationsafdelingen på Erhvervsakademi Aarhus samt lektor i kompetence center for service, markedsføring og entrepreneurship. Hun underviser i international markedsføring og salg samt e-eksport på bacheloruddannelsen i international handel og markedsføring.
Mød Kirsten på LinkedIn
Susanne Østergaard Olsen
Susanne Østergaard Olsen er projektleder i forsknings- og innovationsafdelingen på Erhvervsakademi Aarhus samt lektor i kompetence center for service, markedsføring og entrepreneurship. Hun underviser i karakteregenskaber på flere forskellige bacheloruddannelser.
Mød Susanne på LinkedIn
Tilmelding
Det koster ikke noget at deltage i EAlumne-arrangementer – så længe du er medlem af netværket og accepterer at modtage mail fra os om events, efteruddannelse og virksomhedssamarbejde.
De persondata, du oplyser til Erhvervsakademi Aarhus via denne formular, anvender vi til at håndtere din henvendelse. Vi passer godt på de persondata, vi bliver betroet, og behandler dem efter gældende lovgivning.
Læs mere i vores persondatapolitik
Vi sender en kvittering til dig pr. mail med de indtastede oplysninger.
Vi glæder os til at se dig!