Bæredygtig udvikling er et felt, som mange af os i øjeblikket prøver at begribe. Hvornår er noget bæredygtigt? Hvor meget skal vi hver især vide? Hvem skal vi involvere? Hvordan bærer vi os ad?
Spørgsmålene er mange. Og de bliver stillet på kryds og tværs i organisationerne.
For den bæredygtige udvikling kommer til at påvirke de fleste medarbejdere på en eller anden måde. Vi forsøger at skabe mening i noget, der er en fælles opgave.
På denne workshop vil chefkonsulent Marie Bergh Lødrup fra Erhvervsakademi Aarhus give konkrete værktøjer og øvelser til at facilitere processer, så spørgsmålene kan blive adresseret.
Du og de øvrige deltagere bliver præsenteret for:
- Hvordan virksomhedens vidensniveauet kan undersøges, og hvorfor det er vigtigt
- Hvad der er ’need to know’ indenfor bæredygtig udvikling, og hvordan viden kan spredes i organisationen
- Hvilken rolle organisering og samarbejde kommer til at spille, og hvordan der kan arbejdes med det
- Hvad der skal til for at skabe handling og hvordan – på den korte og den længere bane
Eventet er for dig, der ønsker at engagere dig i den bæredygtige udvikling, uanset om du er erfaren eller ny på området eller blot begynder at udforske det.
Efter eventet er du bedre klædt på til at håndtere udfordringerne ved bæredygtig udvikling og arbejde mod en mere meningsfuld integration af bæredygtighed i din organisation.
Vi glæder os til at se dig!
Tilmelding
Det koster ikke noget at deltage i EAlumne-arrangementer – så længe du er medlem af netværket og accepterer at modtage mail fra os om events, efteruddannelse og virksomhedssamarbejde.
De persondata, du oplyser til Erhvervsakademi Aarhus via denne formular, anvender vi til at håndtere din henvendelse. Vi passer godt på de persondata, vi bliver betroet, og behandler dem efter gældende lovgivning.
Læs mere i vores persondatapolitik
Vi sender en kvittering til dig pr. mail med de indtastede oplysninger.